tirsdag den 23. november 2010

Sprød salat med kylling og yoghurtdressing


3 kyllingebrystfileter, skåret i mindre stykker 
1 pakke bacon i tern 
lidt olivenolie til stegning 
2 fed presset hvidløg 
1-2 tsk. garam masala 
groft salt, friskkværnet peber 
100 g frisk babyspinat 
1 bdt. asparges 
4 gulerødder skåret i tynde skriver 
1 snackpeber i strimler 
hakket basilikum 
hakket bredbladet persille

Yoghurtdressing: 
1 dl yoghurt naturel 
1 fed hvidløg
salt, friskkværnet peber

Steg bacon på en tør pande til det bliver sprødt og gyldent, kom det på en tallerken med køkkenrulle og lad det dryppe af. Bræk det nederste af de grønne aspages og skyl dem. Bring vand i kog i en gryde og kom lidt salt i. Kom de hele asparges i og giv dem 20 sek. Hæld dem i en sigte og skyl dem straks med iskoldt vand, så kogningen stopper og de bevarer deres farve. Skær dem i mindre stykker og bland dem med gulerødder, snackpeber, spinat og krydderurter.
Varm olivenolie op på en pande og kom kyllingestykkerne på, krydr med salt, friskkværnet peber og garam masala. Lad det stege til kyllingen er næsten gennemstegt og gylden. Lige inden kyllingen er gennemstegt, skrues lidt ned og det finthakkede hvidløg tilsættes og steges lidt med. Rør i det, så hvidløg ikke tager for meget farve. Tag det af varmen og fordel hvidløg og kylling ovenpå den blandede salat og drys med bacon. Dressing: Rør det hele sammen og smag til. Server den til salaten sammen med groft brød.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar