mandag den 4. oktober 2010

Cup cakes


Fra "Det søde liv"

Råsyltede rabarber:
100 g skyllede fintskåret rabarber
50 g flormelis

Dej:
200 g sukker
200 g blødgjort smør
½ stk Polynesisk vanilje stang
6 stk æg
150 g hvedemel
30 g finthakkede mandler

Iceing:
200 - 250 g flormelis
½ dl pasteuriseret æggehvider
+ rabarber saften fra de råsyltede rabarber

Råsyltede rabarber:
De ordnede rabarber stykker blandes med flormelissen og trækker 1 times tid.
Dej:
Vaniljestangen flækkes på den lange led og kornene skrabes ud med en lille kniv. Kornene mases sammen på bordet med en anelse af sukkeret, således at kornene skilles ad.
Vaniljesukker, sukker og blødgjort smør piskes luftigt med en håndmikser, æggene piskes med et ad gangen.
De råsyltede rabarber passeres gennem en sigte (saften gemmes til Iceingen). 2 spiseskefulde af melet drysses over de drænede rabarberstykker og vendes rundt. De melede rabarber og de finthakkede mandler kommes i dejen. Passér det sidste mel gennem en sigte, ned i dejen. Vend det hele forsigtigt rundt.
Dejen fordeles i 12 muffins forme.
Bages ved 185 grader til de giver efter ved let tryk - ca. 15 - 18 minutter og afkøles let.
Iceing:
Flormelissen passeres gennem en sigte. Sigtet flormelis og æggehvider piskes luftigt med en håndmikser. Tilsæt slutteligt rabarbersaften. Kom den aldrig i før du er sikker på at den er pisket luftig med æggehviderne. Iceingen fordeles på de afkølede muffins, anvend en sprøjtepose med en stjernetyl. Med en bunsenbrænder "flamberes" det øverste af iceingen en anelse. De færdige muffins må ikke stables.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar