søndag den 3. april 2011

Kold pæresuppe med chokoladeparfait

6 pers.

Pæresuppe:
3 pære
4 dl vand
100 g sukker
saft af ½ citron
1 vaniljestang

Chokoladeparfait:
6 pasteuriserede æggeblommer
100 g sukker
½ l piskefløde
200 g mørk chokolade 70%

Chokolade/mandelrør:
85 g sukker
80 g mel
1 æg
25 g chokolade
25 g finthakket mandler

Pæresuppe:
Skræl og fjern kernehuset på pærerne. Skrab vaniljekorn ud og skrab dem med en kniv sammen med lidt sukker. Kom pærerne i en gryde med vand, sukker, citronsaft, vaniljekorn og vaniljestang og kog det i 15 min. Skum af undervejs. Blend massen og pres det igennem en si. Kom suppe i køleskabet gerne til næste dag.

Chokoladeparfait:
Pisk blommer og sukker til en luftig masse. Smelt chokoladen over vandbad og afkøl lidt. Pisk fløden stiv og vend den og chokoladen i æggemassen. Frys til næste dag, put den i køleskabet 1 time før den skal bruges.

Chokolade/mandelrør:
Bland sukker og mel og rør ægget i til der er flere klumper. Smelt chokoladen over vandbad og vend den i dejen. Kom en klat på et stykke bagepapir og stryg dejen ud til en flad, oval cirkel. Drys med hakket mandler og bag dem ved 200 grader i 4-5 min. Form kagerne med det sammen når de er kommet ud af ovnen , rundt om et træskaft til et rør.

Servering:
Kom suppen i en dyb tallerken og kom en kugle is i midten, pynt med et chokolade/mandelrør.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar