lørdag den 18. februar 2012

Kinesiske dumplings


30 stk

Dej:
3 ¼ dl hvedemel
¼ tsk. salt
1 ½ dl vand

Fyld:
250 g flæskesmåkød
½ spsk soja sauce
½ tsk salt
½ spsk kinesisk risvin
½ tsk hvidt peber
1 ½ spsk sesamolie
½ finthakket løg
50 g spinat
2 spsk fint hakket bambusskud
1 fed finthakket hvidløg
Fintrevet ingefær efter egen smag

Vandet blandes lidt efter lidt med mel og salt, til dejen er sammenhængende og fast. Den må ikke være klæbrig. Dejen dækkes over med et klæde og skal hvile i mindst 30 minutter.
Mens dejen hviler, forbereder du farsen. Tilsæt soja sauce, salt, risvin og hvid peber til kødet, mens du kun rører i én retning. Kom derefter de øvrige ingredienser i.
Tag nu dejen og rul den ud i en lang strimmel, ikke tykkere end en 5 kr. Tryk cirkler ud med et glas. Placér en portion fyld på midten af ’pizzabunden’ svarende til, hvad der kan være på en spiseske. Du folder herefter dejen på midten og trykker siderne til, så ”pakken” lukkes tæt. Hvis dejen ikke vil fæstne, kan du fugte kanterne lidt.
Bring en stor gryde med vand i kog. Hæld halvdelen af dumplingene i og rør forsigtigt rundt, så de ikke klistrer sammen. Hæld derefter en halv kop kold vand i gryden, rør rundt igen og lad vandet koge op. Efter at du har gjort dette tre gange, vil dumplingene være færdige (ca. 15-20 minutter). Hæld vandet fra dumplingene. Rist dem i olie på panden efter at de er kogt.
Server dem med dip.

Dip:
6 spsk soyasauce
3 spsk riseddike
1 tsk. rørsukker
2 tsk sesamolie
lidt frisk ingefær (revet)
lidt frisk, rød chili (finthakket)
2 fed hvidløg (presset)
Lidt grønt fra toppen af forårsløgene (finthakket)

Dippen piskes sammen, og kan sagtens stå og trække. Der er lidt syrlig i det, men bliver rigtig god, når den spiller sammen med de kogte og stegte dumplings.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar