torsdag den 4. juni 2009

Pasta med små, stegte emmentalerkødboller



4 pers

Kødboller:
400 g hakket kalv og flæsk
1 rødløg, finthakket
1½ dl mælk
1½ dl havregryn
60 g emmentaler, revet
1 æg
2 spsk frisk timian, hakket
salt, friskkværnet peber

Desuden:
400 g små tomater, halverede
1-2 rødløg i tynde både
5 fed hvidløg
1½ spsk olivenolie
salt, friskkværnet peber
1 potte frisk basilikum
40 g frisk parmesan i flager
salt, friskkværnet peber
et nip sukker
1 pakke frisk fettuccine

Rør ingredienserne til farsen godt sammen, så det hele er jævn fordelt. Form til små kødboller ca. valnøddestørrelse og steg dem i olivenolie på en pande. Ryst dem af og til, så de forbliver nogenlunde runde. Knus hvidløgsfeddene med den brede side af kniven og hak det så groft. Kom 1½ spsk. olivenolie på en pande og sauter rødløg til de blive bløde og begynder at karamellisere lidt, men de skal ikke tage alt for meget farve. Kom hvidløg ved og lad dem stege med, til de begynder at afgive duft. Krydr med salt og friskkværnet peber. Kom tomaterne ved og lad dem stege med til de begynder at blive bløde. Krydr igen med salt, friskkværnet peber og et nip sukker. Riv basilikumblade i stykker og vend dem i sammen med parmesanost i flager, når panden er taget af varmen. Kog pastaen al dente, hæld vandet fra men afdryp ikke pastaen for meget, der må gerne hænge lidt vand ved. Kom pastaen i et lavt fad og hæld tomatblandingen over, vend let rundt, så det fordeles i pastaen. Læg kødbollerne på og pynt med lidt mere parmesanost i flager og et par blade frisk basilikum.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar