2 stk.
Dej:
35 g gær
1 3/4 dl lunkent vand
35 g sukker
1 tsk salt
1 æg
35 g smør
ca. 400 g mel
Remonce:
200 g smør
200 g sukker
1 spsk kanel
Kagecreme:
3 æggeblommer
3 spsk. sukker
korn af 1 stang vanilie
½ liter mælk
2 spsk. Maizena
50 g hakket hasselnødder eller mandler
2 spsk perlesukker
Dej:
Gæren opløses i vand. Sukker, salt, og æg tilsættes. Mel og smør tilsættes og der æltes til dejen er blank og smidig. Hæver et lunt sted i 30 minutter.
Kagecreme:
Tag lidt af mælken fra og kom Maizena i og rør det ud. Æggeblommer, sukker, vaniliekorn og mælk kommes i en gryde og koger langsomt op, rør hele tiden. Tilsæt maizena-blandingen lidt efter lidt, til en passende konsistens. Den skal være tyk. Lad den køle af.
Remonce:
Smør, sukker og kanel blandes til en masse.
Dejen deles i 2 stykker. De rulles en aflange firkant. Fordel først ½ af remoncen og så ½ af cremen på. Rul dejen til en stang på den lange led. Læg dem op på bradenpanden og lav den anden. Klip snit i dejen, næsten hele vejen igennem, og læg dem skiftevis til den ene og den anden side. Pensl med æg og drys med hakkede hasselnødder eller mander. Lad dem hvile i 45 minutter. Inden de skal i ovnen kan de drysses med perlesukker. Bages ved 210 grader i 15-17 minutter.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar