Til 7-8 personer
Ingredienser:
2-3 kg nakkekam
2-3 spk. groft salt
evt. 3-4 laurbærblade
Tilberedning:
Læg stegen med sværen ned af i en bradepande, og tilsæt så meget kogene vand at det dækker sværen. Brug så lille en bradepande som muligt, så bliver skyen bedst. Lad stegen stå i ovnen ved 175 grader i ½ time. Tag stegen ud af ovnen og vend den. Drys sværen med groft salt. Vær omhyggelig med at få salt ned mellem hver svær.
Sæt bradepanden med stegen i den nederste del ovnen. Fortsæt på 175 grader og lad stegen stå i 1½ til 2 timer. Bruges stegetermometer skal centrumtemperaturen være 75 grader. Hæld skyen fra stegen, så den kan bruges til sovs og sæt stegen tilbage i oven ved 275 grader eller grill. Hold øje med at stegens svær bliver god. Saltet får sværen til at boble op.
Sovs
Si stegeskyen op i en skål, lad den stå et øjeblik, og skum så overfladen fri for fedt eller brug en fedtskiller. Sovsen jævnes med en jævning bestående af mel og koldt vand rystet godt sammen, tilsættes kulør, salt og peber. Smag til med gele.
Server med halve geléæbler, rødkål, brune kartofler og agurkesalat.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar