søndag den 6. november 2011

Marcipantærte med pære

Bund:
125 g hvedemel
70 g flormelis
100 g smør
1 æggeblomme

Fyld:
50 g mandler
250 g marcipan
1 ½ tsk revet citronskal
½ tsk stødt kardemomme
1 ½ spsk piskefløde
1 æg
3 ½ spsk flormelis
75 g blåbær

3 pære
2 spsk rørsukker
1 tsk kanel

Bund: Smuldr smørret i melet og flormelis med fingerne og saml dejen med æggeblommen. Tryk den ud i en tærteform. Forbag den i 10 min ved 200 grader.
Fyld: Blend mandlerne groft og kom marcipan, citronskal, kardemomme, piskefløde, æg og flormelis i. Blend til en jævn massen. Vend blåbærene i og kom det på den bagte bund.
Skær pærerne i tynde både og vend dem i rørsukker og kanel. Læg dem rundt i en cirkel i tærte. Bag den i 35-40 min ved 185 grader.
Drys med lidt flormelis lige inden serveringen og byd is, flødeskum eller creme fraiche til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar