2 spsk mayonnaise
1 spsk sambal oelek
1 spsk sød chilisauce
2 plader noritang
250 g kogte sushiris
150 g rejer
2 forårsløg
Rør mayonnaise sammen med sambal oelek og sød chilisauce. Læg et stykke noritang på sushimåtten med den glatte side nedad. Kom halvdelen af risene på midten af tangen. Tryk risene lidt sammen uden at mase dem. Smør et lag spicy dressing midt på risene. Læg et lag rejer ovenpå. Drys med finthakket forårsløg. Rul tang og ris om fyldet. Tag den sammenrullede måtte mellem hænderne og pres rullen let. Rul sushirullen ud af måtten og skær den i 2-3 cm høje stykker med en skarp kniv. Tør kniven med en ren karklud mellem skæringerne for at forhindre at der kommer ris på siderne af sushien.
Anret sushien på et fad og servér med syltet ingefær, soyasauce i små skåle og evt. wasabi.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar