tirsdag den 15. januar 2013

Risalamande

Lav risengrøden dagen før.

Risengrød til 4:
3 dl vand
180 g grødris (ca. 2½ dl)
1 liter sødmælk

Bring vand og ris i kog i en tykbundet gryde. Kog risene ved jævn varme og under omrøring i ca. 2 min. Tilsæt mælk og kog grøden ved svag varme, stadig under omrøring, i ca. 10 min. Læg låg på og kog i ca. ½ time, rør af og til. Stil grøden tildækket i køleskabet til den er kold.

Risalamande 6 pers.
100 g smuttede mandler
2 vaniljestænger - kornene heraf
4 spsk sukker
2 ½ dl piskefløde

Rør risengrød, vaniljekorn, sukker og de hakkede mandler sammen. Pisk fløden til et let skum og vend først lidt flødeskum i grøden, så den bliver lidt blød, fold resten af flødeskummet i forsigtigt, så luften ikke bliver mast ud af flødeskummet.

Tip: Man kan komme lidt citronskal og mandellikør i.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar