fredag den 6. januar 2012

Blåbær snegle

15 stk

Dej:
90 g smør
3 dl sødmælk
50 g gær
korn af 1 vaniljestang
90 g sukker
500 g mel

Vanilje creme:
2 ½ dl sødmælk
4 spsk sukker
3 æggeblommer
3 spsk maizena
1 spsk vaniljesukker

Blåbær sauce:
2 ½ dl blåbær
1 dl sukker
2 spsk maizena

50 g groft hakket mandler

Dej: Smelt smørret i en gryde og tag det af varmen, tilsæt mælken. Hæld det over gæren, der er smuldret i en skål, og tilsæt sukker og vaniljekorn. Ælt melet i til du har en glat og smidig dej, lad den hæve ½ time.
Vanilje creme: Varm mælk og 2 spsk sukker op til lige inden det koger. Pisk de resterne 2 spsk sukker sammen med æggeblommer og maizena med en elpisker, til det er hvidt. Hæld den varme mælk over mens der piskes, så æggeblommerne ikke stivner. Kom creme tilbage i gryden og varm op under piskning til den bliver tyk. Kom vaniljesukker i og afkøl.
Blåbær sauce: Varm blåbær, sukker og maizena op og lad det koge et par min. Afkøl.
Rul dejen ud til en aflang firkant, kom creme på og drys hakket mandler over. Spred blåbær ud over. Rul den sammen og skær den ud i snegle, læg dem på en bageplade og lad dem efterhæve i 15 min. Bag dem ved 200 grader i 15 min. Pynt med glasur når de er afkølet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar