onsdag den 19. maj 2010

Æblechutney

Ingredienser:
Olie
2 løg
500 g æbler, skåret i både med skrællen på
10 tørrede figner, klippet i tynde strimler
3-4 stænger hel kanel
12 hele kardemommekapsler
8 hele stjerneanis
1 ½-2 dl æblecidereddike
300 g rørsukker

Fremgangsmåde: Løgene skæres i halve og derefter i tynde både, som steges klare og gennemsigtige i lidt olie i en gryde. Derefter tilsættes æbler, figner og krydderier. Når det har stegt med i ca. 4-5 minutter hældes eddike og sukker på, og hele molevitten koger, til konsistensen er som en god tyk chutney. Kom den på atamon vaskede glas. Chutney passer godt til det meste indiske mad, og er også god til samosa.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar