Gærdej:
3 dl sødmælk
50 g gær
4 stk store æg
1 stk korn fra en vaniljestang
1 spsk stødt kanel
1 spsk stødt kardemomme
1 spsk stødt ingefær
100 g rørsukker
½ spsk groft salt
200 g blødt smør
Passende mængde hvedemel (det er umuligt at fastsætte den præcise mængde, da mel typer er forskellige. Dejen skal være glat og smidig, aldrig tør og knoldet).
Remonce:
250 g blødt smør
200 g rørsukker
2 spsk stødt kanel
1 æg til pensling
Gærdej: Gæren smuldres i en stor skål & blandes med æg, vanilje, kanel, kardemomme, ingefær og rørsukker. Lun sødmælken & bland den sammen med salt. Bland lidt mel med og tilsæt smørret. Tilsæt mere mel og ælt det hele til en glat og smidig dej. Ælt dejen op til en stor kugle, der lægges i mel på bordet. Når dejen har hvilet ca. 15 minutter, udrulles den i et kvadrat på ca. 50 X 40 cm. Når du ruller dejen ud, skal du sørge for at begrænse mængden af mel. Børst også overflødigt mel væk fra dejen, når du er færdig med udrulningen.
Remoncen: Rør smørret godt med rørsukker og stødt kanel. Man kan eventuelt piske med en håndmikser. Stryg remoncen ud over hele dejen med en palet og rul dejen sammen som en roulade på den smalle led. Skær rouladen i 1½ cm. tykke skiver. Sneglene skal nu hæve på en bageplade et dejligt lunt sted, til de er hævet til næsten dobbelt størrelse - det tager minimum 35 minutter, afhængigt af rummets temperatur. De pensles med sammenpiskede æg. Bages ved 185 grader, til de er let gyldne, ca. 15 - 18 minutter.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar