2 dl yoghurt naturel
1 dl vand
20 g gær
2 tsk. fint salt
100 g fuldkornsdurummel
ca. 150 g hvedemel
olivenolie til pensling
sesamfrø
groft salt
Hvidløgsolie:
½ dl olivenolie
2 fed hvidløg, presset
Hæld yoghurt og vand i en skål, opløs gæren i det. Tilsæt salt og rør fuldkornsdurummel og hvedemel i. Rør til dejen er våd og klistret, som tyk grød. Dæk dejen til og lad den stå på køkkenbordet ved stuetemperatur i 3 timer. Når hævetiden er gået, så rør i dejen og kom lidt mere fuldkornsdurummel i, så den får en konsistens, så den får en lidt tykkere konsistens.
Forvarm ovnen til 225 grader og med en bageplade i ovnen, så den bliver godt varm.
Tag et stykke bagepapir og drys en blanding af fuldkornsdurum og hvedemel på. Tag en god spsk. af dejen og drys med lidt mere mel og tryk den så ud i en cirkel. Der kan være 2-3 på en bageplade. Pensl med lidt olivenolie og drys med sesamfrø og lidt groft salt. Flyt forsigtig til den meget varme bageplade og bag i ca. 10 minutter. Bland olivenolie og presset hvidløg. Læg brødene på en bagerist og når de er kølet lidt af, dryppes de med lidt hvidløgsolie. Forsæt, indtil der ikke er mere dej og der er ca. 8 stk.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar