torsdag den 11. april 2013

Sorte gryde

4 pers.

500 g magert og godt oksesmåkød
1 pakke bacon i tern
1 pakke cocktailpølser
1 porre i tynde ringe
2 snackpeber i tynde strimler
2 løg i halve ringe
3 fed hvidløg, finthakket
300 g friske champignon i kvarter
2 tsk paprika
1 ds. hakkede tomater
2 dl bouillon
2½ dl madlavningsfløde
salt og peber
2 tsk maizena
Madkulør
Persille

Kom baconternene i en stor gryde og varm dem op så de afgiver noget af deres fedt. Tag baconternene op og steg cocktailpølserne i fedtet, så de bliver lidt gyldne, tag op og stil til side. Kom bacontern i gryden sammen med oksesmåkødet og lad det brune, så kødet tager farve. Gør det evt. ad 2 gange, så kødet steger og ikke koger. Kom løg ved og lad det hele svitse lidt, tilsæt hvidløg og svits yderligere et par minutter. Krydr med salt, peber og paprika. Kom champignon ved og lad dem stege lidt med, inden tomater, vand og bouillon tilsættes. Skru ned for varmen, læg låg på og lad det simre i 20 minutter. Hæld madlavningsfløde i og lad det varme igennem. Jævn evt. med maizena udrørt i lidt vand, lad det koge igennem. Kom madkulør i hvis det ønskes. Kom cocktailpølser i og lad dem varme igennem. Tilsæt porre og snackpeber, smag til og drys med hakket persille. Server med kartoffelmos, pasta eller kartofler og en salat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar