søndag den 10. februar 2013

Franske rosincreme snegle

Begynd dagen før.

16 stk

½ dl rom
40 g rosiner

Dej:
15 g gær
3/4 dl vand
600 g hvedemel
65 g sukker
2 tsk fint salt
6 æg
200 g smør

Creme:
5 æggeblommer
100 g sukker
3 spsk mel
3 spsk maizena
5 dl mælk
1 ½ tsk vaniljesukker

3 spsk sukker
1 spsk kanel

Glasur:
70 g flormelis
4 spsk rom

Dag 1:
Bland rom og rosiner og lad dem stå natten over.
Dej: Rør gæren ud i vandet, og bland mel, sukker og salt i. Tilsæt æg og ælt dejen godt. Lad den hæve i 1 time. Tag smørret ud af køleskabet, så det kan få stuetemperatur. Kom smørret i den færdig hævet dej og ælt det hurtig sammen. Lad dejen hæve natten over i køleskabet.
Creme: Pisk halvdelen af sukker og æggeblommerne hvidt. Vend mel og maizena forsigtigt i. Varm mælken og resten af sukkeret op, når det ryger så hæld det over æggeblandingen, og så tilbage i gryden. Bring blandingen op til kogepunktet, mens du rør hele tiden. Tag creme af varmen og pisk vaniljesukkeret i, kom den i en ren skål og sæt den i køleskabet natten over.

Dag 2:
Hæld rosinerne op i en si og gem rommen til glasuren.
Rul dejen ud til en retjern og spred creme ud over. Kom rosinerne ud over cremen og drys sukker med kanel over. Rul dejen sammen til en roulade. Skær skiver af 2½ cm tykkelse. Giv hver snegl et tryk med hånden og lad dem efterhæve i en time. Pensl dem med æg og bag dem i 15 min 220 grader. Lad dem afkøle og pens dem med glasur blandingen. Server dem nybagte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar