torsdag den 27. august 2009

Koldhævet baguette

Giver 2-3 baguettes

Ingredienser:
10 g gær
3 dl lunkent vand
1 spsk flagesalt
Ca. 600 g godt økologisk hvedemel.

Fremgangsmåde: Gæret røres ud i vand tilsat salt. Melet tilsættes lidt ad gangen, og dejen æltes blød og elastisk. Ælt gerne dejen i et kvarters tid, eller kør den på røremaskine. Lad dejen hæve i køleskabet natten over. Ælt dejen igennem dagen efter og form 3 pæne baguettes. Lad dem efterhæve en times tid et lunt sted. Smør brødene ind i olie, drys med lidt hvedemel og salt og bag dem gyldne og sprøde i ovnen ved 210 grader. De er færdige, når det lyder hult, når man banker dem i bunden - det tager ca. 18-25 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar