tirsdag den 28. august 2012

Mudcake

Mette Blomsterberg kage
20 pers.

Bunde:
150 g hvid chokolade
½ stk vaniljestang
250 g smør
2 ½ dl mælk
440 g sukker
2 stk æg
300 g mel
1 tsk bagepulver
40 g god kakao

Hindbærsylt:
1 stk vaniljestang
100 g sukker
250 g hindbær

Chokolade ganache:
600 g lys chokolade
4 dl Piskefløde

Til pynt:
100 g hvid chokolade
150 g friske hindbær

Bund:
Den hvide chokolade hakkes fint og kommes op i en lidt stor skål.
Vaniljestangen flækkes på den lange led og kornene skrabes ud med en lille kniv. Kornene mases sammen med en anelse af sukkeret på bordet med kniven, således at kornene skilles ad.
Vaniljesukkeret, den tomme vaniljestang, smør, mælk og sukker varmes op til ca. 80 grader, og tages af varmen.
Halvdelen af den varme blanding hældes over den finthakkede chokolade, rør med en ske til massen bliver blank. Tilføj langsomt resten af den varme blanding. Massen afkøles til stuetemperatur, hvorefter æggene piskes i et ad gangen.
Mel og bagepulver blandes og sigtes ned i dejen. Det hele blandes forsigtigt sammen.
Fordel halvdelen af dejen i den ene smurte springform.
Sigt kakaoen ned i den resterende dej, rør det godt sammen og fordel dejen i den anden smurte springform.
Begge bunde bages ved 165 grader til de giver efter ved let tryk - ca. 30 minutter.
Bundene afkøles helt og befris fra formene.

Hindbærsylt:
Vaniljestangen flækkes på den lange led og kornene skrabes ud med en lille kniv. Kornene mases sammen med en anelse af sukkeret på bordet med kniven, således at kornene skilles ad.
Vaniljesukkeret, den tomme vaniljestang, sukker og hindbær koges i ved middel varme i ca.6-8 minutter, til en tyk sylt. Sylten afkøles helt.

Chokoladeganache:
Den lyse chokolade hakkes fint og kommes op i en lidt stor skål.
Fløden opvarmes til ca. 80 grader og gryden tages af varmen.
Halvdelen af den varme fløde hældes over chokoladen, og der røres godt med en ske eller en dejskraber til massen bliver blank. Tilføj langsomt resten af den varme fløde, og rør igen godt til ganachen er homogen og blank.
Del ganachen således i 2 skåle; 2/3 i den ene skål (bruges som indlæg i kagen mellem bundene). Den sidste 1/3 i den anden skål ( bruges til at "overtrække" kagen med).

Opbygning:
De afkølede bunde deles med en savtakkede kniv, så der i alt er 4 stk.
Placèr den rengjorte springforms kant på bagepapir, på et fad der kan være i køleskabet.
Ilæg en tilskåret  plast strimmel i kanten (kan undlades).
Ilæg først en af de 2 mørke bunde og fordel 1/3 af "indlægs" ganachen, så det dækker hele bunden. Halvdelen af hindbærsylten fordeles herpå. En af de lyse bunde lægges ovenpå, og trygges let fast. Endnu 1/3 af "indlægs" ganachen smøres jævnt ud på bunden.
Gentag processerne endnu en gang. Kagen stilles i køleskabet til næste dag.
Den iskolde kage befries fra form og plast. Smør kagens top og sider jævnt op med al "overtræks" ganachen.
Afslut smukt med hvid chokoladesprøjtning og rigeligt med friske hindbær.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar